Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Mentor
  4. Inspiration til dit arbejde

Mentor i virksomhed

En virksomhedsmentor kan være den afgørende forskel, når en ledig skal integreres i din virksomhed, eller du skal forebygge en sygemelding hos en medarbejder, der skranter. Få viden og inspiration til, hvordan du arbejder med mentorer og mentorordninger i din virksomhed.

En mentor er en person, der kan støtte og vejlede en anden person (mentee), der har særlig brug for hjælp for at kunne opnå ansættelse i en virksomhed. Det kan også være i forbindelse med tilbud, som jobcentret har iværksat i din virksomhed fx praktik, løntilskud, fleksjob eller et andet beskæftigelsestilbud.

Hvis du allerede har en medarbejder, der i en periode har det særligt svært og er i fare for at miste jobbet, kan en mentor måske være afgørende. Det kan fx være i forbindelse med alvorlige personlige problemer eller sygdom.

Hvis mentoropgaven ligger udover, hvad man kan forvente, at virksomheden almindeligvis påtager sig, vil der være mulighed for, at medarbejderens jobcenter dækker lønudgifterne til de timer, mentor bruger på opgaven.

Mentorens opgaver

Mentorens opgaver kan være meget forskellige afhængigt af, hvad mentee har af særlige vanskeligheder ift. arbejdsmarkedet.

Opgaverne kan både handle om ekstra introduktion til arbejdsopgaverne og støtte til at indgå i det sociale fællesskab på virksomheden, men det kan også være hjælp til at komme op om morgenen eller særlige personlige eller sociale udfordringer.

Hvem kan være mentor?

Mentoren kan være en medarbejder, mellemleder eller leder i virksomheden, der kan og vil påtage sig opgaven. I alle tilfælde er det vigtigt, at mentor er godt klædt på til opgaven. Læs mere her

Mentoren kan også være én udenfor virksomheden – hvis der fx er tale om særlige problemer, der kræver noget specielt, barrierer der mest ligger udenfor arbejdstiden – eller hvis virksomheden ikke har en medarbejder, der kan påtage sig mentorrollen. Det vil i disse tilfælde være medarbejderens jobcenter, som tilknytter og bevilger mentor.

HORESTA går foran med Projekt Mentor

Mentorer skal guide flygtninge på rette vej i det danske sprog, arbejdsmarked og den danske kultur.

Målet er, gennem uddannelse, at klæde flygtninge på til et job i hotel- og restaurationsbranchen.

Se videoen til inspiration.

VIDEN OG BAGGRUND

Klæd mentor på til opgaven

Som leder bør du tage en snak med den medarbejder, der skal være mentor, for at sætte ham eller hende ind i opgaven. Få gode råd til at løse opgaven. Om mentoropgaven

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anette Hansen

Job og handicap | Psykiske lidelser | Handicapkompenserende ordninger | Socialt Frikort I Evaluering og undersøgelser | Analyser inden for sygefravær | Kompetenceudvikling | Publikationer
Tilgå Anette Hansen på LinkedIn